Jeg var så heldig at være på det rette sted (Rusalka, Bulgarien) på det rette tidspunkt (14:11 lokal tid) onsdag d. 11. august 1999. Af den grund så jeg en total solformørkelse med egne øjne - og det var en kæmpe oplevelse. Her på siden vil der være en nærmere beskrivelse af omstændighederne samt de to billeder det lykkedes mig at tage med mit ganske almindelige lommekamera. Med andre ord: Den totale solformørkelse onsdag d. 11. august 1999 set gennem Annettes briller. Forhistorie: At jeg overhovedet kom til at holde ferie i Bulgarien den sommer, må tilskrives en tilfældighed. Mine forældre og jeg skulle et-eller-andet sted hen, og jeg havde pløjet et par rejsekataloger igennem. Byen Albena ved Bulgariens Sortehavskyst lød som et interessant sted - med sol, varme, et frodigt landskab og et prisniveau der gjorde det muligt at komme afsted uden at sprænge feriebudgettet. Mit forslag om Bulgarien blev vedtaget i familierådet, og allerede den 23. januar '99 blev ferien bestilt. De fleste vi fortalte det til, undrede sig: "hvem kan dog finde på at holde sommerferie i Bulgarien", kunne man næsten høre at de tænkte. Dem om det. På det tidspunkt anede jeg ikke, at turen til Bulgarien skulle byde på en af mit livs største oplevelser. Det var faktisk først et par dage inden afrejsen, at en af mine venner gjorde mig opmærksom på, at Bulgarien jo var det perfekte sted til at se den forestående solformørkelse. "Er der solformørkelse?", spurgte jeg, for på det tidspunkt havde jeg travlt med en flytning, der krævede min fulde opmærksomhed. Jeg besøgte Tycho Brahe Planetariets sider om solformørkelsen, og ganske rigtigt: Bulgarien var et af de lande, hvor solformørkelsen ville blive total. Sikken en god overraskelse at få. De indledende øvelser: Som skrevet boede vi i Albena, hvor formørkelsen også ville være total. Men rejseselskabet vi var dernede med, gav os mulighed for at komme endnu tættere på centerlinien - og dermed få nogle ekstra sekunders total formørkelse. De arrangerede en bustur til byen Rusalka, der ligger nordligere end Albena. Formørkelsen ville begynde klokken 12:35, men vi blev allerede hentet ved hotellet 10:45, fordi man forventede trafikkaos på vejene nordpå - alle ville så tæt på som muligt, forventede man. Vi troede egentlig, at vi ville blive sat af på en åben mark og dernæst stå som sild i en tønde i de par timer hele forløbet ville vare, men så galt gik det slet ikke - og heldigvis for det. Der var stort set ingen trafik, bulgarerne syntes ligeglade med hændelsen, og godt nok var der indtil flere turistbusser, men ikke nok til at skabe problemer med at komme frem. Vi blev sat af - og det var ikke på en mark. Rusalka er en lille by ved kysten, hvor der blandt andet er en cafe - mere om den senere - og masser af plads. Der var mere end en time til, så vi fandt os en plads med udsigt over havet. Det var på et stykke græs, under nogle træer.. Nødvendigt fordi solen bagte nådesløst fra en skyfri himmel, temperaturen lå vel et godt stykke over 30 grader C. Vi sad sammen med fire andre danskere, så tiden gik hurtigt, blandt andet med udveksling af ferieminder. En kunne fortælle, at en mand de rejste med, havde haft planlagt denne ferie i mere end ti år, for at komme til at se formørkelsen..... Jeg gik hen på cafeen efter drikkevarer, det blev 1.6 Leva, som møntfoden hedder i Bulgarien. Jeg gav bartenderen 2 Leva og blev noget overrasket, da jeg modtog to stykker tyggegummi i stedet for byttepenge. Damen kunne ikke to ord engelsk, så argumenter var nyttesløse. En oplevelse rigere gik jeg tilbage til de andre og satte mig ned for at vente, mens jeg i mit stille sind var taknemmelig over, at jeg ikke havde betalt med en 10 Leva-seddel, så havde jeg formentlig fået en levende høne i bytte..... Formørkelsen: Det er farligt at kigge direkte på solen, af den grund havde vi alle fået udleveret "beskyttelsesbriller", så vi kunne følge hele forløbet uden risiko for at skade øjnene. Under selve den totale formørkelse var det dog ikke nødvendigt at bære de beskyttende briller. Formørkelsen begyndte klokken 12:35, blev total 14:11 og sluttede klokken 15:35. Men det var først ca. 12:50 at man med det blotte (beskyttede) øje kunne se, at månen begyndte at dække for solen. Månen kom ind fra højre, laaaaaaaaaaaaangsomt.... Efterhånden som tiden gik, blev sollyset mindre skarpt, det blæste op og temperaturen faldt mærkbart. Men selv da kun en lillebitte bid af solen var synlig, var det stadig ret lyst. Det gjorde, at det for alvor gik op for mig, hvor meget magt solen har. På et tidspunkt var lyset at sammenligne med det vi kender på en overskyet dag. De sidste 20-30 sekunder gik det stærkt, lyset forsvandt hurtigt og pludseligt blev det ret mørkt! Nærmest som når man bruger en lysdæmper. Solen var nu helt dækket af månen, og det var et fantastisk syn! Ude over havet var himlen lyserød, nærmest som ved solopgang. Det kan sammenlignes med tusmørke, og så alligevel ikke. Vi kunne se stjerner og jeg så en planet lyse op, men om det var Merkur, Venus, Mars, Jupiter eller Saturn ved jeg ikke, i teorien skulle man have kunnet se dem alle. Og dertil kommer så koronaen - et ubeskriveligt smukt syn. Jeg har set billeder af den og set den i tv udsendelser, men ingenting kommer i nærheden af at være der selv. Et helt igennem storslået syn. Vi fik 122 sekunders total formørkelse, så det gjaldt om at suge indtryk til sig. Fuglene holdt op med at synge, men ellers lagde jeg ikke mærke til dyrelivets reaktion. Lige så pludseligt det var blevet mørkt, blev det lyst igen. Månen flyttede sig en anelse, og dækkede ikke længere solen helt - og lyset vendte tilbage. Igen som når man tænder på en kontakt. "Der skal ikke så meget lys til, før det ikke længere er mørkt", har jeg erfaret. Bagefter: Tiden umiddelbart bagefter gik med "så du?" og "lagde du mærke til?", "hvor var det fantastisk" og andre udbrud af begejstring, forundring og glæde over at have overværet et så imponerende naturfænomen. Nu kan jeg godt sætte mig ind i hvorfor det må have virket skræmmende på fortidsmennesket, når dag blev til nat uden varsel. Og jeg kan især godt forstå dem, der rejser det halve af Jorden rundt for at (gen)se en sådan total formørkelse. Det var virkelig en kæmpe oplevelse, som jeg vil huske tilbage på med glæde, de næste mange år. Billeder: "Det er ikke muligt at fotografere en solformørkelse med almindelige kameraer", har jeg hørt folk sige. Jeg gjorde nu alligevel et forsøg, for det kunne jo være. Og resultatet kan du se her nedenunder. Indrømmet: det er naturligvis ikke billeder i professionel kvalitet, men jeg har selv taget dem, og det kan ingen tage fra mig :o)

Klik på billederne for at se dem i fuld størrelse!
	Dette billede er taget gennem et sæt beskyttelsesbriller. Lyset i øverste højre hjørne er sollyset, der reflekterer i brillerne.
	Dette billede er taget uden beskyttelsesbriller foran kameraet. Solen er næsten helt formørket, men giver stadig et godt lys.
	Et certifikat byen Albena delte ud, til de turister der var i byen på selve dagen. Lidt snyd at bringe det her, for det var jo i Rusalka, at jeg så formørkelsen.
	Et kort der viser solformørkelsens vej hen over Bulgarien og omkringliggende lande. Indrømmet: jeg har lånt det fra Tycho Brahe Planetariets sider om solformørkelsen.

---

Mangler menuen ude til venstre? Klik her!

Send e-mail

Dokument oprettet 7. oktober 1999

Sidst ændret 19. september 2009

© Annette Christensen